Den 22. februar 1918 havde verdens første science fiction-film i spillefilmslængde premiere i det netop åbnede Paladsteater i København. Stumfilmen hed Himmelskibet og manuskriptet var skrevet af forfatteren Sophus Michaëlis (1865-1932). Filmen omhandlede piloten Avantis rejse til Mars i himmelskibet “Excelsior”.
På Mars møder jordekspeditionen en højtstående civilisation. Marsboerne, der ligner jordmennesker til forveksling, går klædte i hvide kapper med egyptiske ankh-tegn på. De er pacifistiske vegetarianere og afholdsmænd (og -kvinder), der ikke har kendt til krig i årtusinder. Og så har de pyramideformede templer, der er indrettede som astronomiske observatorier på toppen.
Gennem filmen bliver det klart, at marscivilisationen repræsenterer et trin på den kosmiske evolutions store himmelstige, som ligger langt over Jordens. De er den fremtid, som ligger og venter på menneskeheden, hvis den bare kunne tage sig sammen. Da filmen blev vist rasede den første verdenskrig stadig og lagde en slagskygge over Europa, ikke mindst takket være at der i biografteatrene blev vist film optaget ved fronten. I biografens mørke og magiske hule blev krigens rædsler virkelige og nærværende for publikum. Så hvad var mere nærliggende, end at prøve at skabe en modvægt, ja, en modgift, netop her?
Den berømte amerikanske stumfilmsinstruktør D. W. Griffith prøvede at gøre det med sin film Intolerance (1916), der fulgte lige i køvandet på mesterværket The Birth of a Nation (1915) (der dog havde den lille hage, at den forherligede Ku Klux Klan). Nordisk Film gjorde det med sin Pax Æterna (1917), om skabelsen af evig fred gennem sammenslutningen af de europæiske stater. Og Sophus Michaëlis prøvede at gøre det samme med Himmelskibet.
Men hvorfor skulle en film kunne skabe fred? Både Griffith og Michaëlis var overbeviste om, at stumfilmen kunne noget særligt, netop i kraft af at være stumfilm: film uden tale. Den sprogløse film kunne nemlig forstås af alle, uanset sprog og nation. Det syndefald der skete med Bibelens historie om Babelstårnet, kunne gennem det universelle biografsprog overvindes. I biografens mørke kunne paradisets porte atter slås op.
Men der lå mere i det end som så fra Michaëlis’ side. Han var nemlig tilhænger af Den Gamle Forenede Druide-orden, en udløber af den Gamle Druideorden, der stiftedes i London i 1781. Michaëlis stiftede den første danske Druide-loge “Gral” i 1921, og druide-logen “Parsifal” udgav i 1927 Michaëlis’ bog Druide-Ordenen. Heri beskriver Michaëlis druide-troen, og antyder de saliggørende mysterier, som man gennem logen kunne blive indviet i.
En nærlæsning af Druide-Ordenen, sammenholdt med romanudgaven af filmen som Michaëlis udgav i 1921, gør det klart, at det som Michaëlis forsøgte at skabe med Himmelskibet, var en vision af et ideelt druide-samfund, fredeligt i et og alt, og altså henlagt til Mars. Gennem en slags andenhånds-indvielse i druide-mysterierne via biograflærredet skulle druide-visionen omplantes til Jorden og skabe fred. Det forklarer også de mærkelige ankh-tegn – for iflg. Michaëlis havde de gamle druider nemlig også været en tur gennem det gamle Egyptens pyramider.
Centralt i Michaëlis’ forståelse af druide-troen stod den Hellige Gral. Ifølge Michaëlis var den Hellige Gral det bæger, som Jesus gav sine disciple at drikke af under den sidste nadver. Men samtidig var det også det bæger, som en vis Joseph af Arimathea skulle have samlet Jesu blod i, da han forblødte på korset. Ved at have været i berøring med Kristi frelsende blod, fik Gralen særlige hellige kræfter. Den blev symbol på Jesu offer for menneskeheden, og for det offer man må bringe, for at fred kan stiftes i verden og alt blive godt igen – som det var i paradiset. Ved at virkeliggøre Gral-mysteriet på film, skulle dets kræfter slippes løs i verden og forvandle den.
Men verden blev ved med at være verden, som den nu engang er. Og der var folk blandt publikum, som grinede under premieren. For selv den gang virkede filmen lidt latterlig, i al sin overdrevne selvhøjtidelighed. Det hjalp heller ikke, at de hvidklædte, vise marsboere tydeligvis opholdt sig en del af tiden i Fakse Kalkbrud. Men ser man igennem den let latterlige overflade, genkender man et mønster, som ikke blot er tæt knyttet til science fiction-genren, men også til megen af den litteratur, der er skrevet om søgen efter intelligent liv i rummet.
For hvorfor er det overhovedet interessant at få kontakt med en anden intelligent race et sted derude? Der er mange jordnære argumenter for dette, men et af de mere sværmeriske er, at netop fordi de højst sandsynligt vil tilhøre et højere udviklingstrin, end vi gør her på Jorden, vil de kunne hjælpe os med at løse de problemer, der hærger vores tilværelse her: Sygdom, død, krig, sorg og tænders gnislen. Så Michaëlis’ gamle film-epos rummer en historie, der til stadighed genfortælles: At den Hellige Gral er i det ydre rum.
______________________
Læs om Himmelskibet på Det Danske Filminstituts hjemmeside (hvor man også kan se filmen online via folkebibliotekerne): http://www.dfi.dk/faktaomfilm/nationalfilmografien/nffilm.aspx?id=5760
Bogudgaven af Himmelskibet, der udkom i 1921, kan læses online i Arkiv for dansk litteratur:
http://www.adl.dk/adl_pub/pg/cv/ShowPgImg.xsql?nnoc=adl_pub&p_udg_id=500...
Jeg har skrevet om pluralisme-debat (flerverden-spørgsmålet) og religion i Himmelskibet i Thore Bjørnvig (2011), “Rummets paradis: Himmelskibet mellem astronomi og åbenbaring” i Gertrud Hvidberg-Hansen og Gertrud Oelsner (red.), Himmelgåder: Dansk kunst og astronomi 1780-2010, Fuglsang Kunstmuseum/Fyns Kunstmuseum: 197-212.
Læs om udstillingen Himmelgåder her: http://www.aabne-samlinger.dk/fuglsang/forskning/himmelgaader.asp.
Sammen med min storebror Bo Bjørnvig taler jeg om Himmelskibet på Fyns Kunstmuseum hvor filmen også forevises; det foregår d. 11. april i år; læs om arrangementet her: http://museum.odense.dk/museer/fyns-kunstmuseum/kalender/folkeuniversite...
Lige udviklings række
De ændringer som vi forventer skal ske, for at følge en lige udviklings række, udsætter eller modarbejder vi.
Hvorfor gør vi det?
Udvikling og science fiction
"Vi kan måske ikke springe en udviklings række over, ved at få foræret måske 500.000 års udvikling fra et andet liv i universet?"
- Dette forudsætter at alle intelligente livsformer følger (nogenlunde) samme udviklingshistorie? Om det er sådan, eller ej, er af gode grunde umuligt at sige. Men både Kurzweil og megen science fiction synes, mere eller mindre implicit, at forudsætte dette. Og det i sig selv, synes jeg, er interessant. Den fremtid man siger med nødvendighed må komme, fordrer bestemte valg i nutiden. Derved er "fremtiden" noget man kan bruge til at mobilisere og motivere bestemte valg i nutiden. Set på den måde er fremtiden højspændt politisk...
Nutid og fremtid
Det er rigtigt, at nutiden også former vores fremtid og dermed måske ændre vores forestillinger om det vi kalder et højere udviklings stadie (hvad det end måtte dække fysisk eller psykisk) i fremtiden.
Det gør vi fordi vi tænker fremtiden med nutidens øjne, forståelse og redskaber.
Hvis vi pludselig bliver rykket mange tusinde år frem i vores viden, gennem informationer fra andre livsformer, - ved vi ikke hvilken effekt det kan få?
Hvis vi bruger Raymond Kurzweils model beregninger, vil computer kapaciteten ændre vores opfattelse af verden, fordi vi nu væsentlig hurtigere, kan få en forståelse for, hvordan verden fungerer.
Omskreven betyder det vel, at vi selv skal udvikle vores verden, for bedre at forstå den ?
Vi kan måske ikke springe en udviklings række over, ved at få foræret måske 500.000 års udvikling fra et andet liv i universet?
Forskellige perspektiver
Hvad forstår man ved "udvikling" og "fremskridt"? Og hvad er et "højere udviklingsstadie" når man taler menneskelige samfund? Som regel er det noget, der udspiller sig i en forestillet fremtid. Og forestillingerne om hvad fremtiden kan og bør bringe ændrer sig i takt med nutiden. I den proces bliver (forestillingerne om) fremtiden til fortid, historie.
Egen målestok
Jeg tror at en del mennesker (mig selv incl.) tænker at vi kan få et mere sikkert og lykkelig liv (mere fritid og flere penge til forbrug) ved at få kontakt til andre intelligente mennesker fra en anden planet, på et højere udviklingsstadie? Hvis vi kan blive i stand til at indføje denne viden i vores liv fra en anden klode, kræver det naturligvis ,at vi kan blive ligestillet med den viden, og det er jo spørgsmålet? Al viden har nye problemer, og er vi i stand til at anvende den nye viden sikkert, så det ikke bliver vores egen undergang?
Jeg tror vi også nødvendigvis må se på hvordan vores egen verden fungere i dag, så vi bliver parate til at modtage den nye viden mere sikkert.
Udvikling
Hvis man spørger om menneskehedens trang til udvikling, er det jo et traditionelt teologisk og filosofisk spørgsmål, siger Henrik Jørker Bjerre forsker ved idehistorie Århus Universitet.
Han fortsætter med citater fra Videnskab.dk artikel: Er vækst en menneskelig drift?
Vi har en fornemmelse af at de andre tror på, at vækst er nødvendig, og at vi derfor må spille med på den.
Vi har set os blinde på at den sociale orden, kun kan opretholdes gennem vækst.
Vi har ikke mulighed for radikale ændringer i vores overvejelser (bæredygtig vækst) før skaden er sket.
Min kommentar: Sådan vil det sandsynligvis fortsætte, indtil vi har foretaget den opgør med vækst religionen, der er nødvendig, for at foretage de radikale ændringer.
Vækst religionen
Vækst ligger i menneskets natur. Vi vil altid forsøge at gøre ting bedre og større og mere "fornuftigt".
Jeg tror ikke på at man kan slå det du kalder vækst religion ihjel, af samme årsag.
Men vi kan flytte fokus fra materiel vækst til åndelig vækst.
Kunst, æstetik, kærlighed, sjæl, og sågar det forbudte ord Gud, har alle en snært af åndelighed og den kan man fokusere på, så menneskets trang til vækst kan blive tilfredsstillet på en resourcesvag bæredygtig åndelig facon.
Det smarte ved kunst, æstetik, sjæl, ånd, Gud etc. ad infinitum, er at det ikke kræver nær så mange resourcer. En munk i de Tibetanske bjerge, sviner jorden noget mindre til end vi danskere, der skal have nyt samtalekøkken hvert femte år.
Vi skal have en ny moralsk oprustning som tredivernes forsøg på etik. Denne bevægelse skal fokuser på åndelig VÆKST og værdi.
Moral er desværre også blevet et fyord, så vi kunne passende kalde bevægelsen:
Sjælens renæssance.
Vækst religionen
Otto Krog,jeg er enig i, at vi bliver nød til at finde vores egne veje, i et samarbejde om gode målsætninger med udvikling af vores liv, men gode film kan naturligvis også inspirere os.
Derfor er vi også nødsaget til at tage et opgør med vækst religionen, der på længere sigt kan true vores eksistens som mennesker.
Du bliver hvad du tænker
Science Fiction, som er en kunstart, har altid beskæftiget sig med væsener fra det ydre rum, og de har været ligeså onde og grusomme som os jordlinge, eller det modsatte gode og ophøjede etiske væsner.
Jeg tror på at vi i fremtiden kommer til at se aliens i begge udgaver.
Men de kommer ikke til at hjælpe os synderligt, vi bliver nødt til at hjælpe os selv.
Psykologi viser igen og igen at vi skaber vores egen virkelighed. Tænk positivt og du kan kurere sygdom, tænk negativt og du kan gøre dig selv syg.
Indtil vi finder en videnskabelig forklaring på hvad bevidtshed er, og hvad det er der gør os gode eller onde, vil vi fortsætte med at bekrige hinanden og styre vores civilisation i afgrunden.
Jeg tror ikke på at bevidstheden ligger i hjernen. Jeg tror ikke nødvendigvis på min egen teori om at bevidsthed er lokaliseret i anti-stof, men mener at det er en start på en ny måde at tænke på.
Læs min uvidenskabelige filosofiske teori på:
http://crestroyertheory.com/the-theory/