Professor i eksperimentel virologi Allan Randrup Thomsen og lektor i infektionsimmunologi Jan Pravsgaard Christensen fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, tager her livet af de ti mest sejlivede fejlopfattelser om influenza og forkølelse.
Fakta: »En mild influenza kan ligne en forkølelse, men det er helt forskellige virusfamilier, der står bag de to sygdomme,« forklarer Jan Pravsgaard Christensen.
»Det, vi kalder influenza og forkølelse, er to forskellige sæt af kliniske symptomer - immunforsvarets reaktion på de to forskellige familier af virus.«
»Forkølelsessymptomer forårsages ofte af virusfamilierne picornavirus og coronavirus, som hver omfatter mange varianter,« fortæller professor Allan Randrup Thomsen.
»Influenzasymptomer derimod forårsages af virusfamilien orthomyxovirus, som omfatter slægterne, influenza A - der bl.a. indeholder fugleinfluenza H5N1 og denne sæsons udgaver af H1N1 og H3N2, B, C og den nyopdagede orthomyxovirus D, der dog ikke giver influenza. Hver af disse slægter har forskellige underarter.«
Typiske forkølelsessymptomer er løbende eller stoppet næse, irritation og nysen, og ofte røde, løbende øjne, let trykken over bihulerne, men ingen væsentlig temperaturstigning eller generel sygdomsfornemmelse.
Høj feber og voldsom generel påvirkning hører derimod ofte til blandt influenzasymptomerne, som desuden omfatter kulderystninger, muskelsmerter, hovedpine, tør hoste, synkesmerter og generelt ubehag, evt. kvalme og opkast. I mere alvorlige tilfælde kan influenza føre til lungebetændelse, som kan være farlig for især små børn og ældre.
Gennemsnitligt får vi to forkølelser og én influenza om året
Forkølelse og influenza har visse symptomer til fælles, og i lettere tilfælde kan influenza ligne forkølelse. Men influenza er typisk en mere alvorlig sygdom, og skyldes en helt anden familie af virus.
Fakta: »Nej, nej og atter nej. Der er ikke levende virus i en influenzavaccination. Man har stampet, trådt og vredet virus i småstykker, så det er helt dødt, « svarer Allan Randrup Thomsen og tilføjer:
» Desuden indeholder vaccinen ikke hele virus, men i stedet udvalgte komponenter, som immunforsvaret er designet til at genkende og derefter skabe beskyttelse mod, hvis du senere skulle blive udsat for det levende virus.«
»Man kan få nogle lokale symptomer efter indsprøjtningen, det er for eksempel helt normalt, at man hæver og bliver øm i et område omkring det sted, hvor man har fået sin vaccination, og i sjældne tilfælde også let feber. Det er faktisk et godt tegn. Det viser, at immunsystemet er i gang med at blive opdateret.«
Denne myte er en af de mest sejlivede vandrehistorier omkring influenza. Dens overlevelseskraft skyldes sandsynligvis, at folk ikke altid kan skelne influenza- og forkølelsessymptomer, eller tror, at influenzavaccination også beskytter mod forkølelse, eller opfatter den mulige lette feber, som kan opstå efter vaccinationen som en rigtig omgang influenzasyge.
Det er to helt forskellige ting, og det er vigtigt at skelne mellem dem. Er du blevet smittet med influenzavirus et par dage før, du får stikket, så beskytter vaccinationen ikke. Og bliver du smittet med forkølelsesvirus og bliver syg, så er det fordi en influenzavaccination ikke beskytter mod forkølelse.
Det er lige så umuligt at få influenza af en influenzavaccination, som det er for en fantomtegning af en forbryder at begå kriminalitet.
Fakta: Du kan smitte andre, så længe du har virus i kroppen.
»Mængden af virus man udskiller er naturligvis størst og man spreder det mest, når man hoster og nyser. Men man kan udskille både influenza- og forkølelsesvirus uden at have symptomer,« fortæller professor Allan Randrup Thomsen.
»Normalt viser de første influenza-symptomer sig 3-4 dage efter man er smittet med influenzavirus, med forkølelse drejer det sig om 1-3 dage, og i de tidsrum er man også smitsom. Typisk kan man også smitte andre et par dage efter sygdomssymptomerne er holdt op.«
»Så det er faktisk et argument for, at man i princippet skal blive en dag længere hjemme sygemeldt end symptomerne varer. Og arbejdspladsens 'helte', der slæber sig syge og dårlige ind på kontoret selvom de har symptomer, er jo i virkeligheden de største smittespredere, og de burde blive hjemme af hensyn til andre.«
Fakta: »Ofte cirkulerer to typer A-influenza og én type B. Det er grunden til, at hvert års influenzavaccine indeholder beskyttelse mod to-tre forskellige influenzavirus.«
»Men har du været inficeret med den ene type-A-influenza, og kommer den næste A-variant eller B-typen, så er du ikke beskyttet, medmindre du bliver vaccineret,« forklarer Allan Randrup Thomsen.
En influenzainfektion skaber beskyttelse mod lige præcis den variant af influenza-virus, man har været udsat for.
Af de mennesker, der bliver smittet med influenzavirus får 50% klassiske influenzasymptomer, 25% får forkølelseslignende symptomer, mens de sidste 25% har få eller slet ingen symptomer (raske smittebærere).
Men da virus muterer stille og roligt over et år, og nye varianter kommer forbi Danmark, er en influenzasygdom ikke nogen langvarig beskyttelse. Det samme gælder influenzavaccinen, og derfor skal man have et nyt 'skud' hver år.
Fakta: »Antibiotika bekæmper bakterier og har derfor absolut ingen effekt på virusinfektioner. Det samme gælder urteudtræk, pebermyntepulver og den slags. Der findes ingen overbevisende dokumentation for, at de hverken forebygger eller behandler forkølelse og influenza,« fortæller Allan Randrup Thomsen.
Myten om at man kan overdosere sig vitaminmæssigt fra forkølelse kan have en simpel forklaring: »Både A- og C-vitaminmangel øger din infektionsrisiko,« siger Allan Randrup Thomsen.
Det er derfor muligt, at nogen har troet, at man kunne vende denne årsags-sammenhæng rundt. Men kroppen kan kun optage sine 100 procent daglige C-vitamin og ikke mere.
»Man kan ikke C-vitamins-overdosere sig fra forkølelse,« tilføjer Jan Pravsgaard Christensen, »men der findes et virksomt middel mod influenza - de såkaldte neuramindasehæmmere, som for eksempel tamiflu. Det er bare vigtigt, at man begynder at tage midlet så hurtigt efter, man er blevet inficeret med influenzavirus, som muligt.«
Disse stoffer sætter sig på et enzym på overfladen af influenzavirus, så det ikke kan sprede sig. Derfor er det vigtigt, at du går i gang med behandlingen, så snart du opdager de første influenzasymptomer, eller har grund til at tro, at du er blevet smittet med influenza.
Bemærk: Da neuramindasehæmmerne retter sig mod et enzym på overfladen af influenzavirus så har de ingen effekt mod forkølelsesvirus.
Fakta: »Vacciner er ikke farlige, men de har bivirkninger som enhver anden medicinsk behandling,« slår Allan Randrup Thomsen fast. »Bivirkningerne træder måske tydeligere frem ved vacciner, fordi vi tager et raskt menneske og behandler det. Modtager en syg patient derimod en behandling, er han eller hun nok mere tilbøjelig til at acceptere visse bivirkninger.«
»Sammenligner vi vaccine-bivirkninger med den naturlige variant af sygdommen, kommer ingen vacciner bare tilnærmelsesvis op i nærheden af farlighedskategori som den naturlige infektion,« ," fortæller Jan Pravsgaard Christensen.
»Det amerikanske Center for Disease Controle (CDC) lavede i 2002 en undersøgelse af risikoen for fatale følger ved vaccinationer. Den var så lav, at den ikke kunne estimeres.«
Årsagen til denne vandrehistorie skal måske søges i de tidspunkter/perioder i et menneskes liv, hvor vi bliver vaccineret. Som allerede nævnt kan en influenzavaccineret person få en forkølelse to dage efter vaccinationen, og måske tro, at det er vaccinens skyld.
Vi modtager mange vacciner som børn, og det er på samme tidspunkt i vores liv, at vi er særligt sårbare overfor infektioner, da immunforsvaret endnu ikke er kommet ordentligt op i omdrejninger. »Det har fået nogle mennesker til at kæde for eksempel kighostevaccinen sammen med hjerneskade,« forklarer Allan Randrup Thomsen.
»Sundhedsmyndighederne prøvede så at flytte tidspunktet for vaccinationen for at undersøge, om der virkelig var så voldsomme bivirkninger, for så skulle de to jo følges ad. Det skete ikke. Men man vaccinerer mod kighoste på et tidspunkt i et barns liv, hvor kramper og spastisk lammelse kan opstå som følge af hjerneskader.«
»Og så blev vaccinen 'brandet' som årsagen, selvom en vaccine ikke kan give hjerneskader. Det samme gælder for eksempel autisme og vuggedød. Nogen har hævdet, at vacciner kan give autisme hos små børn, eller ligefrem forårsage vuggedød.«
En variant af denne myte er "vacciner virker ikke".
Men influenzavaccinen virker hos 60-70% af de voksne mennesker, der lader sig vaccinere.
Desuden er influenzavaccinen designet til at beskytte mod de værste og farligste symptomer, som opstår, når virus trænger langt ned i åndedrætsorganerne.
»Det er klart, at når vi vaccinerer børn i de første 15 måneder af deres liv, hvor vuggedøden indtræffer, så kan folk få den fejlagtige opfattelse, at der er en sammenhæng,« fortæller Jan Pravsgaard Christensen.
»Men det har ikke mere på sig end at hævde, at bilulykker skyldes, at folk har spist franskbrød til morgenmad. Det vil mange have gjort, men det er jo ikke derfor de kører galt.«
Fakta: »Man skal helst lade sig vaccinere allerede i oktober og november, før influenzasæsonen begynder. Der går noget tid, op til en uge, fra man har fået sin indsprøjtning og indtil immunforsvaret så at sige er opdateret og kroppen beskyttet,« fortæller Allan Randrup Thomsen.
»Men det betyder ikke, at det er for sent at lade sig vaccinere i december eller januar for den sags skyld. Du skal bare være klar over, at der går noget tid, fra du får vaccinationen og til den virker, og i det tidsrum er du stadig sårbar.«
Det svarer til at downloade det seneste virusbeskyttelsesprogram til din computer. Den virker ikke, før du har brugt tid på at installere programmet og det kører.
Fakta: »Ældre og børn er den primære målgruppe, for de bliver mest syge og kan dø. Men så er der gruppen af mennesker, som omgås svage og syge mennesker, de bør også lade sig vaccinere.«
»Sygeplejersker, læger, i det hele taget sundhedspersonale, så de ikke bliver smittebærere i forhold til svage patienter,« fortæller Allan Randrup Thomsen.
Et groft skøn over influenza-dødsfald i Danmark er ca. 1.000 om året.
Det afhænger dog af intensiteten og arten af det eller de influenzavirus, der cirkulerer i en given sæson, herunder om de(t) er dækket af influenzavaccinen og hvor mange i befolkningen, der er vaccineret i et givet år.
Kilde: Statens Serum Institut
»Og det er værd at påpege, at der kan være raske smittebærere. De er ikke syge, tager på jobbet hver dag, og risikerer at smitte andre omkring sig. Eller det er de opofrende typer, som ikke vil udsætte vagter og 'svigte' patienterne, og tager på arbejde, selvom de har influenza,« siger Jan Pravsgaard Christensen.
Fakta: »Der er nok større sandsynlighed for at fange en influenza eller forkølelse i vinterhalvåret,« fortæller Allan Randrup Thomsen.
De forskellige varianter af forkølelse- og influenzavirus bevæger sig langsomt Jorden rundt i forskellige bølger. Om vinteren er vi mere indendørs, vi er mere tæt pakkede i den offentlige transport, og så er der nok også en lille effekt af, at virus - både forkølelses- og influenzavirus - overlever bedre i kulde.
Influenza og forkølelse smitter ofte ved at en patient hoster eller nyser i sin hånd og afsætter virus, enten ved at give hånd, eller på dørhåndtag, udendørs pengeautomater mm. Og der kan virus overleve længere om vinteren end om sommeren.
»Vores influenzasæson ligger i vinterhalvåret og du kan betragte det som bølger,« siger Jan Pravsgaard Christensen. »Har vi lige haft én bølge, så går der tid før en ny når os. Men det betyder ikke, at du ikke kan få forkølelse eller influenza om sommeren.«
Fakta: Det er ikke kulden som sådan, der giver dig forkølelsessymptomer, men hvis virus er ved at invadere dig, er du mere sårbar, hvis du fryser.
»Den primære vej for forkølelsesvirus ind i kroppen er gennem næsen, og det er vigtigt at huske, at immunsystemets forsvarsceller, som antistoffer, kommer rundt i kroppen via blodbanerne,« forklarer Allan Randrup Thomsen.
»En amerikansk undersøgelse har vist, at hvis du afkøler fødderne, giver det en større risiko for at udvikle forkølelsessymptomer. Forklaringen er måske, at afkøling kan føre til mindre blodgennemstrømning i næseslimhinden.«
»Kulden får blodbanerne til at trække sig sammen, og blodet trækkes dermed væk fra ekstremiteter som hænder, ører og næse for at beskytte og varme hjerne og hjerte. Men mindre blod i næseslimhinderne betyder færre immunceller til at patruljere og bremse en mulig invaderende forkølelsesvirus.«
Lavet i samarbejde med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
Klarhed
En super god informerende artikle. Især hvad angår forkølelse og influenza, så har jeg altid troet, at det var det samme. Så nu er det endelig rart at se, hvad er myter, og hvad er sandt.
Med venlig hilsen
Pernille
-----------------
mobiltelefoner
homøopati
Hej Jan og Kåre,
Så vidt jeg er orienteret, er der på ingen måde videnskabelig konsensus for, at homøopati har nogen som helst effekt. Hele præmissen for homøopati gør, at det er en pseudo-videnskab.
Tryllekunstneren og skeptikeren James Randi spiste på et tidspunkt en hel æske homøopatiske sovepiller. Der var advarsler på æsken om, at man ikke bør køre bil når man har spist en pille eller to. Desuden burde man kontakte en læge hvis der er mistanke om overdosis. Men efter en ekspert kiggede på indholdet af pillerne, viste det sig, at Randi sagtens kunne spise alle pillerne, uden at det havde nogen effekt.
Jan, udtrykket naturlig er et abstrakt begreb. Mange har en forestilling om, at når det kommer fra naturen så er det kun godt for os. Men det er langt fra sandheden.
Re: Vaccination eller ej
Problemet med homøopati m.m. er så vidt jeg ved, at der mangler ordentlige, korrekt udførte og offentliggjorte undersøgelser der dokumenterer, at det har en positiv effekt.
Det er heller ikke nemt, at lave gode videnskabelige undersøgelser. Der er massere af steder man kan lave fejl (med vilje eller ej), der kan føre til et positivt resultat. Men som naturligvis gør undersøgelserne værdiløse.
Hvis du vil læse mere om emnet kan jeg varmt anbefale bogen 'Bad Science' af Ben Goldacre. Han afslører også, at det ikke kun er indenfor 'alternativ medicin', at disse fejl begås. De store medicinalvirksomheder kan også lave fejl og 'sminke' deres undersøgelsesresulteter.
Vaccination eller ej
Vi husker alle den fantastiske livmoderhalskræft vaccine som blev hastet igennem. Måske yderligere en årsag til den voksende modstand mod vacciner jeg oplever gennerelt. Hvorfor er det at dem der ved noget om naturmedicin og dem der ved noget om kemisk medicin ikke kan finde sammen? Jeg ville ønske at man ikke stod i hver sin skyttegrav for at udkæmpe det her, men istedet fandt sammen og lærte af hinanden. Hvorfor er homøpati, holisme, naturlig osv. blevet negative ting hvis du spørger lægen?
Kjære Malene Steen Nielsen
Kjære Malene Steen Nielsen Flagga du synes å mangle vitenskapsfilosofisk kompetanse. Myte 1: Inge av de årsaker du beskriver er endelige. Ta ditt eksempel med hodepine kan skyldes tømmermenn som skylde alkohol, som skyldes en eller annen psykologisk faktor som skyldes en barndom osv osv. Du lever i en illusjon om at når man har funnet en årsak så har denne ikke en underliggende årsak. Joda virus er en faktor, men mottagelighet er mye viktigere. Det blir nesten som å si at når det regner blir alle våte ( virus gir sykdom ), men noen er innomhus andre har paraply osv. Dette blir for enkelt.
Myte 2: Du tar feil det er flere rapporteringer på at man av virus får den sykdom den skal skjerme mot, til og med polio. Her må du søke i medisinsk database før du blir så bastant. Men hovedbudskapet er jo at man kan bli alvorlig syk av vaksine. Myte 3: Jo, det er det det dreir seg om, hvor friske mennesker er. For er man frisk nok, blir man ikke syk av en forkjølelses epidemi. Dette er et ontologisk standpunkt som tydeligvis er veldig annerledes enn ditt som virker mer basert på en frykt for virus sin suverenitet. Myte 4: Her svarer du ikke på spørsmålet og unngår poenget. Det er ikke nok tid til å lage influensa vaksiner – det er et faktum, for innen man har en god vaksine, har det vært flere nye epidemier med nye varianter av virus. Myte 5: Det er riktig at kroppen kun ta opp 100% men, det er jo ikke noe man bare kan gjøre engang om dagen! Myte 6: Hvem som helst som søker i PubMed kan finne mange artikler som sette spørsmål til trygghet ved vaksiner og viser sammenheng med kronisk sykdom. Myte 7: Du vil tydeligvis ikke engang åpne for å stille spørsmål til vaksine, det virker for meg lite nyansert. Myte 8: Spørsmålet er om det er det som skjer, eller om de svak kan bli enda svakere. Om det er tilfelle burde man virkelig undersøke dette mye grundigere, enn en profitt drevet industri vil ha interesse av. Myte 9: Igjen synes du helt å glemme at det viktige er immunsystemet eller motstandskraften, kanskje er det bedre måter å styrke denne på en vaksine? Og kanskje er vaksinen ikke styrkene, men belastende på lang sikt? Myte 10: Her er det som i alle punktene tydelige at du ikke kjenner til at det finnes en vitenskapelig tradisjon som setter store spørsmålstegn til beskrivelse av fenomener gjennom årsaker. Les litt om fenomenologi og hermenutikk. Man kan alltid finne en annen årsak bak enhver årsak – og da er det naturlig å spørre seg om verdien av en årsakstilnærming. Våre uenighet er fundert i et ulikt ontologisk stå sted ikke i om du eller jeg har rett. Du tror på årsaker – jeg finner det for enkelt. Du tror at virus er ensbetydende med smitte og sykdom. Jeg tror på kroppens forsvarssystem som det overordnede. Og jeg har blitt mer og mer skeptisk til vaksine industrien, jo mer jeg har lest om vaksiner.
Kære Andreas Bjørndal Du
Kære Andreas Bjørndal
Du mangler helt at dokumentere, hvorledes de ti myth-busters i sig selv er myteskabende, tværtimod virker der, som om du er ude i et helt andet ærinde. Din argumentation er i bedste fald mangelfuld, i værste fald direkte fejlagtig.
Myte 1: At patienter oplever ens symptomer betyder stadig ikke, at den underliggende årsag til symptomerne er ens. Det er netop formålet med denne mythbusting at slå fast, at selvom en slem forkølelse og en mild influenza ligner hinanden, så er symptomerne forårsaget af to forskellige typer virus. På samme måde er hovedpine et symptom, årsagen kan være alt fra tømmermænd til en hjernetumor og det er vigtigt at kende forskel. Symptom og årsag er altså to forskellige ting, Hr. Bjørndal, det lader du ikke til at forstå.
”… det ikke så rart, når der er en del felles symptomer”. Nej, og? Hvordan du får blandet det sammen med en fiktiv læge som fortæller en patient med smerter at han/hun intet fejler ved jeg ikke.
Myte 2: Man kan stadig ikke få influenzasygdom af en influenzavaccine. At folk oplever bivirkninger ved vaccinen, så som ømhed og hos enkelte let feber, er ikke det samme som at folk bliver inficeret med influenzavirus og efterfølgende får influenzasygdom.
Myte 3: Denne drejer sig om hvor længe den SYGE kan smitte. Ikke om, hvor modtagelig en given person er overfor virus, og hvorledes vitaminer, sol, motion m.m. kan styrke immunforsvaret.
Myte 4: Forholder sig blot til det faktum, at immunitet mod én type influenzavirus ikke giver immunitet mod de andre, der kan være i omløb. Der tales ikke om, hvor længe den ved influenzasygdom opstående immunitet varer (ca. et år).
Myte 5: Beskæftiger sig med, at man ikke kan overdosere sig C-vitaminmæssigt mod influenza og forkølelse. Kroppen kan kun optage 100 % C-vitamin og ikke mere. Hvordan skal det nuanceres yderligere?
Myte 6: Du læser vist ikke de videnskabelige artikler du selv refererer til? Lad mig henvise dig til New England Journal of Medicine http://content.nejm.org/cgi/content/abstract/344/5/319
“Conclusions Vaccination does not appear to increase the short-term risk of relapse in multiple sclerosis” Der var fra start af altså ikke tale om risikoen for at “få” MS, men et studie for at se om vaccination førte til tilbagefald. Det gjorde det ikke. Du viderefører endnu en gang myter om vacciners farlighed uden dokumentation – en opførsel, der kan få mennesker i risikogrupperne til at afholde sig fra en vaccination som kan beskytte dem. Det finder jeg anstødende.
Myte 7: Influenzavaccinen virker – som skrevet – i 70 % af tilfældene. Denne forholder sig til, hvornår det er bedst at lade sig vaccinere. Cochrane reviews skriver videre: ” Influenza is a virus which causes symptoms of fever, headache, aches and pains, cough and runny noses. It can last for weeks and lead to serious illness, even death. It spreads easily and new strains develop regularly. The World Health Organization recommends each year which strains should be included in vaccinations for the forthcoming season. The review of trials found vaccinations against influenza avoided 80% of cases at best (in those confirmed by laboratory tests, and using vaccines directed against circulating strains), but only 50% when the vaccine did not match, and 30% against influenza-like illness, in healthy adults. It did not change the number of people needing to go to hospital or take time off work.” Cochrane forholder sig altså til, hvor gode vi er til at forudsige hvilke influenzatyper, der skal vaccineres imod, ikke vaccinens effektivitet når der er match. Du fejlfortolker altså igen den videnskabelige litteratur.
Myte 8: Artiklen drejer sig stadig om myter og fordomme omkring influenza og forkølelse – og en virksom vaccine (jvf ovenstående tilbagevisning at de argument) er netop den omtalte beskyttelse af samfundets svage og udsatte mod influenzasygdom.
Myte 9: Da det er muligt at få influenza og forkølelse hele året (og i udlandet) er det vigtigt at slå fast, at sygdommene ikke er 100 % sæsonbestemte.
Myte 10: Du lader til ikke at forstå denne del af artiklens indhold – udsættelse for kulde øger risikoen for at blive inficeret.
Hvis målet er å fjerne myter
Hvis målet er å fjerne myter burde man legge seg på et helt annet nivå av kunnskapsbehandling.
Alle disse 10 "myte-busterne" er like mye myte skapende !
Og ordet "Fakta" blir derfor her misbrukt. Her erstattes ofte en myte med en annen.
Myte 1: likhet og ulikhet mellom forkjølelse og influensa - synes å glemme at likheten som oppleves av den syke er en realitet og at det ikke er så rart, når det er en del felles symptomer. Dette blir nesten like dumt som når legen sier; "Det feiler dem ingen ting" til pasienten som har smerter og ubehag som ikke legen forstår eller gir utslag på tester.
Her er sakset fra Fakta klammen på forskning.no sin side: "Av de som blir smittet med influensavirus, får 50 prosent klassiske influensasymptomer, 25 får forkjølelseslignende symptomer"
Skulle man argumentere som Professor Allan Randrup Thomsen gjør, så ville man si dette er to ulike steder på samme nettside så de har ikke noe med hverandre å gjøre.
Myte 2: Har sitt utspring i at mange har opplevd "influensa" lignende tilstander etter vaksinen. Et søk på "flu + adverse" på PubMed gir vitenskapelige undersøkelser som viser at man kan få ubehagelige tilstander av influensa vaksinen. Så her lager man en myte.
Myte 3 om øverføring, glemmer at det viktigste er mottagelighet, da bli smitte eksponering sekundert. Se egen artikkel også på forskning.no om sol, D-vitamin og forsvar mot bl.a influensa
Myte 4 Om at sykdom ikke gir langvarig immunitet, argumenterer for at man derfor skal vaksinere seg. Men glemmer at dette er nettopp grunnen til at vaksinen har så lite effekt. Man rekker nemlig ikke å lage en vaksine så fort, som endringene oppstår i viruset. Se punkt 9 lenger ned.
Myte 5 om C-vitamin bærer preg av et fastlåst standpunkt - det finne mye forskning på området som burde ha gitt et mer nyansert svar.
Myte 6 Vaksine er ufarlig - dette er svart på i punkt 2 - Her er ett eksempel på at det øker sjansen for bl.a MS: Ramagopalan et.al: Neuroepidemiology. 2009 Feb 11;32(4):257-262.
Myte 7 Synes å ta det for gitt at vaksinen virker - dette er myte skapende - influensa vaksine er pr. i dag ikke godt nok dokumentert. La meg sitere Cochrane Reviews ( der vi finner den strengeste kvalitetssikring av medisinsk forskning): There is not enough evidence to decide whether routine vaccination to prevent influenza in healthy adults is effective
Myte 8 Også her ser man ikke at selve poenget er hvordan man styrker syke og svake best mot en influensa, og det er neppe gjennom en lite virksom vaksine, basert på virus man tror skal komme hit. Det tror man siden de var på andre siden av jorden for noen måneder siden, og når man vet de endrer seg så fort at de neppe er helt like når de kommer, hvor finner man da vaksinen ? Jo man velger det som ligner mest på det som var epidemien på den sørlige halvkule når de hadde vinter og vi hadde sommer. Og dette kaller man vitenskap ? Se forøvrig egen artikkel på disse sidene: "Influensa - en mester i metamorfose"
Myte 9 synes man å være mer enig enn uenig med ?
Myte 10 om man blir syk av virus eller kulde, vitner om mangel på refleksjon på årsaksforhold. Hvorfor et individ ikke blir sykt selv om det er eksponert gjennom at alle i familien er syke, er nok til å vise at dette ikke er fakta informasjon.
Dette er for dårlig - jeg hadde gledet meg til å lese den mest leste artikkelen men ble skuffet - om dette skyldes at videnskab.dk har et lavere nivå eller at fagredaktør ikke er våken vet jeg ikke. Men jeg håper man skjerper seg.
Andreas N. Bjørndal
Undervisningsrektor
Norsk Akademi for Naturmedisin
Tak for en oplysende artikel
Tak for en oplysende artikel som jeg vil gemme og genlæse hvis jeg skulle blive forkølet eller få mig en influenza.
Jeg vil ønske Videnskab vil lave en tilsvarende artikel om bakterier, salmonella, listerine osv., der i den grad kan lave ravage i vores organismener.
Jeg ved det af erfaring - og er stadig temmelig overrasket over voldsomheden og konsekvenserne af angrebet.
Venlig hilsen Vivi
Ganske glimrende artikel, som
Ganske glimrende artikel, som alle måske burde læse. Måske specielt det om "heltene", der slæber sig på arbejde. Omvendt findes "heltene" og de raske smittespredere også i supermarkederne og busserne, så spørgsmålet er, om det hjælper at blive hjemme fra arbejde den ekstra dag mere, når man alligevel bliver smittet i kassekøen i supermarkedet ?
Og da artiklen burde læses af alle og dermed være let forståelig for alle, er det måske også derfor at mit lidt kværulerende spørgsmål er opstået : Virus er efter min ringe viden ikke noget levende væsen som eks. bakterier. Så burde der retteligt ikke stå "aktive" og "inaktive" virus (vira ???) fremfor "levende" og "døde" ? Det er vel lige netop derfor, at antibiotika ikke virker overfor virus fordi det ikke er noget der "lever". Eller er jeg helt galt på den her og burde læse lidt flere artikler på videnskab.dk ? ;-)
Mvh,
Sune