Man har længe vidst, at generne spiller en vigtig rolle i udviklingen af brystkræft, men har hidtil kun fundet enkelte genvarianter, der kan fremprovokere sygdommen.
Nu er det lykkedes et omfattende internationalt konsortium af forskergrupper at dokumentere, at yderligere tre genvarianter har en finger med i spillet i udviklingen af brystkræft.
Forskerne har vist, at disse genvarianter spiller en rolle ved ud fra blodprøver at sammenligne genpuljen hos 70.000 brystkræftramte kvinder med genpuljen hos 70.000 raske.
Ved at udføre nogle statistiske analyser på kvindernes DNA fandt forskerne, at de tre genvarianter tilsammen kunne redegøre for 0,7 procent af alle brystkræfttilfælde. Hvert af de tre genvarianter så altså ud til at kunne øge kvindernes risiko for at få kræft.
Resultaterne er publiceret det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature Genetics.
En af forskergrupperne bag studiet er dansk og hører hjemme på Klinisk Biokemisk Afdeling på Herlev Hospital.
»De nyopdagede genvarianter ligger i en mere dunkel del af vores genetiske arveanlæg, hvis betydning man endnu ikke kender så meget til. Denne del af genomet troede vi egentlig ikke blev brugt, men den har tilsyneladende en funktion i forhold til udviklingen af brystkræft,« siger afdelingslæge Stig E. Bojesen, der har ledet den danske del af projektet på Herlev Hospital.
Forskerne har publiceret resultaterne i et 'letter'.
Det adskiller sig fra en videnskabelig artikel i størrelsen og formatet, ved at resultater og diskussion bliver blandet sammen i et letter og skilt ad i en videnskabelig artikel.
Letters bliver fagfælle-bedømt i peer review i samme grad som en artikel, men en artikel regnes alligevel for at rangere højest.
Se i øvrigt boksen under artiklen.
Betragter man forskernes beskrivelse i tidsskriftet, kan man ikke undgå at lægge mærke til, at et meget stort antal forskningsinstitutioner står bag opdagelsen, og det er der i sig selv en pointe i.
Studiet ville nemlig aldrig kunne være udført af en enkelt forskergruppe af den simple grund, at de tre genvarianter er sjældne. Man har derfor behov for at granske genpuljen hos rigtigt mange kvinder for at gøre sig forhåbninger om at se en sammenhæng mellem de specifikke genvarianter og brystkræft.
Tilbage i 1993 og 1995 fandt man de to vigtige genvarianter BRCA1 og BRCA21, der viste sig at kunne sætte gang i udviklingen af brystkræft.
Dengang blev det klart, at disse to gener kunne redegøre for udviklingen af sygdommen hos et betydeligt antal brystkræftpatienter – men man indså også, at der stadig måtte være mange andre mere sjældne genvarianter, der kunne øge risikoen for at få sygdommen for et mindre antal patienter.
For at undersøge sagen, slog store forskergrupper fra hele verden sig i 2005 sammen i det gigantiske Breast Cancer Association Consortium, hvoraf den danske forskergruppe fra Herlev Hospital er det næststørste medlem. Fordelen ved så stort et konsortium er, at grupperne tilsammen har tilstrækkeligt mange blodprøver at lave statistiske analyser på.
»Hver af disse genvarianter er så at sige en nål i den høstak, der er en enkelt kvindes DNA, og hver nål er meget lille, mens høstakken er meget stor. For at øge vores chancer for at finde genvarianterne, slog vi derfor vores data sammen, så vi kunne undersøge sammenhængen mellem disse genvarianter og brystkræft hos et meget stort antal forsøgspersoner,« siger Stig Bojesen.
Et gen kan variere på tusindvis af positioner og dermed have tusindvis af forskellige varianter.
De fundne genvarianter hedder:
rs10771399 er en variant af PTHLH-genet, der er involveret i calcium-frigørelsen fra knogler under amning.
rs2823093 befinder sig i nærheden af genet for en co-faktor til østrogen-receptoren.
rs1292011 ligger i en uudforsket region af genomet.
Forskerne har i første omgang analyseret kvindernes DNA ud fra en blodprøve for at finde ud af, om de har denne genvariant eller ej. Hvis der var tilstrækkeligt mange flere brystkræftramte kvinder, der havde varianten, end kvinder der ikke havde, måtte det hænge sammen med sygdomstilstanden.
Konsortiet har kastet sig ud i opgaven fra en ende af og undersøger nu alle de genvarianter, som man igennem årene har fået mistanke til. I alt 72 varianter af genomet har indtil videre været under lup, men forskerne har kun kunnet bekræfte, at der er en sammenhæng for tre af dem.
»Det er lykkedes os at identificere tre nye områder i genomet, der er involveret i risiko for brystkræft - ud over de allerede kendte 21. Med denne opdagelse er der nu redegjort for ca. 28 procent af den arvelige sårbarhed for brystkræft,« siger han.
Foreløbig er der tale om grundforskning, men resultaterne vil uden tvivl komme kvinderne til gavn i fremtiden.
»På langt sigt er ideen selvfølgelig bl.a. at bruge gener sammen med alder, BMI og øvrig livsstil til at rådgive kvinder i forhold til, hvad de selv kan gøre, bl.a. om deres anvendelse af kvindelige kønshormoner og hvornår de skal bør gå til mammografi,« slutter Stig Bojesen.
På Center for Genomisk Medicin ved Rigshospitalet følger man studiet med nysgerrighed. En af de problemstillinger, som forskerne her arbejder med, er studier af BRCA1 og BRCA2 i forhold til brystkræft, og de synes, det er spændende at følge kortlægningen af, hvor stor en rolle andre gener spiller i relation til sygdommen.
»Det er spændende forskning, selv det endnu er for tidligt til, at man konkret kan bruge den nyerhvervede viden til noget. Når man engang kender alle involverede varianter, er det sandsynligt, at man for hver patient kan beregne den genetiske risiko for at udvikle brystkræft,« siger biokemiker Thomas van Overeem Hansen fra Center for Genomisk Medicin på Rigshospitalet og slutter:
»Der er mere arbejde i det her, før man for alvor kan sige, hvor stor en rolle de tre genvarianter spiller. Det kræver at man finder ud af, hvor varianterne specifikt optræder i DNA’et. Konsortiet skal ud og lave endnu flere mere specifikke analyser for virkelig at kunne bevise, at disse tre gener spiller en rolle for udviklingen af brystkræft.«
Når de tre genvarianter ligefrem kan sætte gang i udviklingen af brystkræft, kunne man fristes til at tro, at de ligger i den vitale del af genomet. Men det mærkelige er, at to af de to fundne genvarianter ligger i et område af genomet, hvis gener man ikke kender særligt godt.
Man har kun styr på genernes funktion for mellem fire og otte procent af genomet, resten er et stort gammelt pulterkammer af skidt og kanel, som vi slæber med os fra fortiden og som populært kaldes for kroppens junk-DNA.
Langt størstedelen af vores genom er noget, vi har slæbt rundt på i mange millioner år. Det er ekkoer fra gamle dage, som måske slet ikke længere bruges hos mennesker, men som f.eks. tabte deres funktion, da vi forlod havet eller som stammer fra nærgående virus.
»Vorherre gør ikke tingene perfekt, det skal bare være godt nok til at kunne komme videre. Men noget af det, som vi ikke troede blev brugt, har alligevel en eller anden funktion, som vi slet ikke kender. Det er to af de tre genvarianter eksempler på,« siger Stig Bojesen.
Den sidste genvariant er på en eller anden måde koblet sammen med brystets udvikling og dets funktion under amning.
Når man skal amme, så udskiller brystvævet et hormon, der regulerer, hvor meget kalk knoglerne skal afgive til mælken. Dette hormon giver et vækstsignal, som også brystkræftceller bruger, når de vokser og spreder sig til knoglerne.
»Denne undersøgelse peger på, at dette gen er involveret i udskillelsen af dette hormon. Det er formentlig ikke præcist denne variant, som er det centrale, men den sidder tilsyneladende i nærheden af den, vi fandt. Vi regner ikke med, at vi i første hug kan finde den vigtige variant. Den, vi har fundet nu er nok kun koblet til den, der skubber til udviklingen af brystkræft,« siger Stig Bojesen.
Den største forskergruppe i Konsortiet, som holder til i Cambridge, er i gang med at undersøge genområdet mere funktionelt. De tester f.eks., om man ved at pille ved genet i mus øger antallet af kræftsvulster.
Silikone?
Johnikone
www.google.com
http://www.google.com
John
Andre forskere
Ude i den store Verden har forskere med en anden filosofi fundet årsagen til kræft og tilsvarende metoder til helbredelse.
Tyskfødte Dr. Ryke Geerd Hamer har siden 1978 ført bevis for, at udvikling af kræft skyldes en stressituation udløst af chok eller sorg. Brystkirtelkræft er ifølge Dr. Hamers forskning resultatet af en ”moder-barn” eller en ”partner-bekymrings” konflikt. Disse typer konflikter påvirker altid ”gammel-hjernen” i det område der styrer mælkekirtlerne. En kvinde kan lide under en mor-barn bekymrings konflikt, når hendes barn pludseligt bliver skadet eller alvorligt syg. Under den konfliktaktive stressfase, øges brystkirtelcellerne til stadighed, og danner en svulst. Det biologiske formål med celleforøgelsen er at blive i stand til at producere mere mælk til den lidende yngel, og således accelerere ynglens helbredelsesproces. Ethvert hun-menneske og hun-pattedyr er født med dette oldgamle biologiske respons program. Dr. Hamers mange casestudier viser, at kvinder selv når de ikke ammede, udviklede en svulst i brystkirtlerne som følge af besættende bekymring omkring en elskets trivsel (det være sig et barn som har problemer, en syg forældre, eller en kær ven).
Den amerikanske cellebiolog Bruce H. Lipton er en af pionererne indenfor celleforskning og i 1992 kunne han dokumentere, at cellerne påvirkes af det omliggende miljø samt af vore tanker og derfor må betegnes som intelligente.( Intelligente celler)
Den tyske forsker Andreas Moritz, som nu er bosat i USA, har parallelt med Bruce Lipton forsket i cellernes adfærd og hans bog er udkommet på dansk med titlen ”Kræft er ikke nogen sygdom, det er en overlevelsesmekanisme.” Også han kommer til det resultat, at kræftceller er ”almindelige” celler som p.g.a. utilstrækkelig ilttilførsel ændrer status til anaerob. Det er også årsagen til at immunforsvaret ikke reagerer, da cellerne ser rigtige ud udenpå.
I Danmark har Arvin Larsen i sin bog ”Livets hormoner” beskrevet hvordan vore tankemønstre påvirker hormonerne og dermed organernes opførsel.
Det er altid interessant at læse hvad andre forskere har fundet ud af.
Indlæg slettet
Hej @Did
På Videnskab.dk har vi en regel om, at debattører altid skal præsentere sig med sit fulde navn - man kan ikke optræde anonymt. Derfor har jeg slettet dit indlæg. Du er velkommen til at lægge det ind igen, hvis du angiver dit navn.