Tirsdag 24. januar, kl. 18:39 dansk tid, så flere danskere et lysstærkt meteor - en såkaldt ildkugle.
Ud over visuelle observationer (foretaget med det blotte øje) blev ildkuglen også registreret af to automatiske kameraer, der overvåger himlen netop for at fange ildkugler.
Ud fra de observationer, der indtil nu er indkommet, ser det ud til, at meteoret har bevæget sig ned over Tyskland.
Meteorer (populært kaldet stjerneskud) opstår, når små stenklumper trænger ind i Jordens atmosfære. På grund af den høje fart presses luften sammen foran stenen. Denne sammenpresning gør, at luften bliver meget varm.
Sammenstød med luften og varmen får stenen til at fordampe. Den store varme får også luften til at gløde, og det er det vi ser som stjerneskud.
Observationer af ildkugler er meget vigtige for at kunne afgøre, hvilken bane meteoret har haft. Hvis du på et tidspunkt ser en ildkugle, kan du indberette din observation på www.ildkugle.dk. Ildkugle-siden er et samarbejde mellem Astronomisk Selskab, Geologisk Museum under Københavns Universitet og Tycho Brahe Planetarium.
Enorm ildkugle over Køge Bugt
Tirsdag 24. januar 2012, kl. 18.30-18-50 (GMT +1) kørte undertegnede, Lisa Ahlqvist (medlem Astronomisk Forening Køge Bugt/AFKB) med Jørgen Albertsen (næstfmd AFKB) på Karlslunde/Solrød Strandvej, langs Køge Bugt, på vej til foredrag på Solrød Bibliotek arrangeret af AFKB - www.afkb.dk - om NASAs Kepler Exo-planet Projekt, da vi på angivet ca. tidspunkter observerede en gigantisk hvid og rund ildkugle foran os, kommende fra øst og gik ned mod vest. Den havde ingen lyshale. Selvom vi kun observerede den i ca 1-2 sek, var det alligevel det mest fantastiske astronomiske syn, jeg nogensinde har set i hele mit liv og jeg har været amatør astronom i mange dejlige dekader. Det var bare enhver astronoms drøm, der blev til virkelighed. Ligeså spændende som at vinde Lotto Jackpot.
Da AFKBs blændende foredrag begået af Jørgen Christensen-Dalsgaard, Aarhus Uni, netop handlede om NASAs Kepler projekt, som søger efter beboelige exo-planeter i andre solsystemer, ja, hvem ved, var det måske en lille hilsen fra ET om, at han snart ringer til os. Men spøg til side, for forhåbentlig finder dette spændende Kepler teleskop ETs hjemmeplanet eller anden beboelig exo-planet i meget nær fremtid. Kepler Teleskopet er simpelthen det mest fantastiske astronomiske projekt nogensinde, hvor Prof Jørgen Christensen-Dalsgaard o.a. i hans gruppe er en meget aktiv og ivrig dansk samarbejdspartner.
Denne gigantiske smukke hvide ildkugle vi observerede 24.1.2012, har undertegnede selvsagt indberettet til www.ildkugle.dk som jeg opfordrer alle, der ser noget spændende på himlen ligeså at indberette til førnævnte website.
Iøvrigt bragte Køge Dagblad - www.sn.dk - en artikel 26.1.2012, med overskriften, "Enorm ildkugle set over Sjælland" om vores observering. Artiklen var med fotos taget af Orion Planetariet, Jels, Sønderjylland, af ildkuglen med en lang lyshale. Vi så kun en enorm hvid ildkugle, UDEN hale, men alligevel et fantastisk syn, som vi aldrig glemmer. Det betyder nok, at vi så den enorme ildkugle tættere på nedslagsstedet, som muligvis er et eller andet sted langt fra os i Tyskland, selvom det for os så ud som om den faldt ned ved f.eks. Køge. Det er iøvrigt meget svært at bedømme afstande nøjagtigt på himlen, hvis man ikke lige har en satellit til rådighed.
Som et lyn fra en klar himmel
Synet af en ildkugle kan være overvældende. Ikke kun pga. dens lysstyrke, men også pga. dens farvespil, og fordi den kommer som et lyn fra en klar himmel. Ildkugler kan være røde, orange, gule, grønne, blå, og selvfølgelig blændende hvide. Lyset stammer fra de glødende gasarter omkring den faste meteoride, og er en blanding af fordampet materiale fra selve meteoriden og opvarmede molekyler i Jordens atmosfære. Hvert grundstof lyser med sin egen karakteristiske farve. Den grønne farve skyldes ilt i Jordens atmosfære, den blå skyldes kvælstof, ligeledes fra atmosfæren, natrium fra meteoriden tilfører den gule farve, osv.
Under passagen af atmosfæren kan farven skifte, når den kosmiske hastighed nedbremses. Hurtige ildkugler er for det meste hvide, idet farven er en blanding af de mange fordampede stoffer, medens langsommere er mere rødlige. En ildkugle på mag. ÷4 stammer fra en jern- eller stenmeteoride på måske kun 30-50 gram, medens en på mag. ÷12 må have vejet mindst 3-5 kg. Erfaringen har vist, at en ildkugle skal være på mindst mag. ÷8, før der er nogen chance for, at et stykke af meteoriden kan overleve og lande på jordoverfladen som en meteorit.
En ildkugle kan ses fra et område på mange hundrede kilometer, og såfremt den ses tidligt på aftenen, hvor der er mange mennesker udendørs, kommer der ofte mange indberetninger fra hele landet. De mest lysstærke kan også iagttages i dagslys.
Mange af observatørerne er helt sikre på, at de ved nøjagtigt, hvor den landede. De er overbeviste om, at ildkuglen passerede nogle få hundrede meter over deres hoveder, og at videnskabsfolkene skal lede efter meteoritten omme bag naboens hus.
Når en meteoride bliver synlig som et meteor (og måske senere bliver en meteorit) er den stadig mange kilometer oppe. En typisk ildkugle bliver synlig i omkring 120 kilometers højde og brænder helt ud, inden den når ned til 20 kilometer over Jordens overflade.
Ildkugler, som når ned til 15-20 kilometers højde, har størst chance for at ende som en meteorit. Det frie fald fra denne højde tager omkring 3-4 minutter, og i løbet af denne tid kan de nu usynlige brudstykker tilbagelægge mange kilometer. Nedslagspunktet afhænger af meteoridens oprindelige masse, sammensætning, hastighed og banens vinkel mod Jorden. For at overleve passagen gennem atmosfæren må den kosmiske hastighed normalt ikke overstige 20-25 kilometer i sekundet, sammensætningen skal være fast nok til at undgå øjeblikkelig ødelæggelse, og massen skal være så stor, at det hele ikke smeltes bort. Mange gange er det eneste tiloversblevne af en spektakulær ildkugle en masse støv, som spredes og langsomt falder mod Jorden.
Eftersom meteoritter er små kolde og mørke objekter, når de rammer Jorden, er der meget lidt sandsynlighed for at opleve et direkte fald, hvor meteoritten efterfølgende kan samles op. Netop derfor er observationer fra flere forskellige steder vigtige, for derved kan der ved hjælp af triangulering foretages en beregning af banens forløb, og en beregning af det eventuelle nedslagssted.